Spring summer 2023 kollektion
vores kollektion
Picnic i Provence
Kun få ting udover en picnic på landet er indbegrebet af den ubekymrede og glædelige stemning af en lang sommerdag. I foråret/sommeren 2023 sætter DEA KUDIBAL scenen i en blomstereng i smukke Provence. Med en farvepalette inspireret af Damien Hirsts store Cherry Blossom malerier og parfumemarker, der omgiver den antikke by Grasse, fejrer kollektionen den sande følelse af livsglæde med blomsterprint strøet ud over lette og luftige materialer for at skabe den perfekte garderobe til en sommerfest.
Iøjnefaldende farver som Fuchsia, Milkshake Pink og Parakeet Grøn tilføjer et strejf af positiv energi i kontrast til de blødere nuancer af himmel- og kosmosblå. Kollektionens print består af alt fra simple tofarvet prints til vilde og farverige blomsterprints, der udstråler glæden ved sommer. Men hvad er en picnic uden nogle få insekter? Biller kravler hen over stoffet for at skabe et rytmisk design, mens vandfarvede sommerfuglevinger bringer en æstetisk skønhed til silken.
Kjoler forbliver centrale i kollektionen med stort fokus på silhuetter. Statement-ærmer giver en følelse af drama, mens kvasterne og bindebånd giver stofferne en mere sanselig form. Små flæser ved halsen og ærmer tilføjer et ekstra strejf af unikke detaljer, mens broderi påført på blød denim skaber et uventet twist til det feminine udtryk.
Jakkesæt er perfekt til sommeren, både i vilde farver og mere enkle hvide linjer. I kollektionen finder du jakkesæt i både et afslappet, sofistikeret og cool fit med dertilhørende bukser. Højtaljede bukser med brede ben giver en cool 70'er-stemning, især når de kombineres med en quiltet jakke med blomsterprint.
Senere, når den varme eftermiddag bliver til en køligere aften, kan du varme dig med en cardigan i mohairblanding eller en chunky kabelstrikket sweater. Prikken over i’et er en quiltet picnic-taske og matchende hat, der kombinerer praktik og ubesværet stil – sammen vil det fuldende den perfekte picnic.
Bag kulissen
DEL DIT LOOK MED #MYDEAKUDIBALSTYLE
Følg os på Instagram @deakudibalofficial