
summer pre fall 25
Vores kollektion
Out of Africa
Lige så kendt for sin frygtløse natur som for sin kreativitet og stil, er Isak Dinesen – eller Karen Blixen, som mange af hendes læsere kender hende – en oplagt inspirationskilde til en Dea Kudibal kollektion. Hendes evne til at forme sin egen identitet, hvad enten det var midt i Afrika eller ved den danske kyst, vidner om en stærk vilje, der stod mål med hendes talent.


DEA KUDIBAL
Summer Pre Fall 25
Karen Blixens liv var præget af kompromisløs mod, imponerende viljestyrke og enestående talent. Som et symbol på kvindelig styrke følte hun sig lige så hjemme på sin ranch i Kenya som i sit smukke hjem nord for København. Denne karakterstyrke, kombineret med en ægte sans for stil, danner grundlaget for en kollektion, der henvender sig til selvsikre, kreative og individuelle kvinder.
Med afsæt i den tørre farvepalette fra hendes afrikanske hjem, byder Summer 25 kollektionen på brændt rød og klar himmelblå i kontrast til naturlig sand, hvid og sort. Dea Kudibals signaturprints forener den kunstneriske charme fra et håndmalet blomstertræ, et modigt ikat inspireret design og et delikat placeret print med kort og dyreliv, mens mere grafiske mønstre henter inspiration i traditionelt fletværk. Stofferne er ideelle til varme dage og lune aftener: Let bomuldsvoile med udskåret blondekant i en kaftan eller lang skjorte med snorebælte er både stilfuldt og ubesværet, mens hvid denim i form af cropped bukser eller en skjortekjole med flæseærmer forener funktionalitet med femininitet. Et kompakt twill stof i savannebeige giver et retro 70’er look i en safari kjole med bindebælte eller en kortærmet skjortejakke. Aftenerne får et strejf af afslappet glamour med en let, printet georgette kjole med udskårne skuldre – eller mere dramatik i en farvestrålende top med én skulder og en stor flæse. Når temperaturen falder med solen, kan man trække i en strik med blonder, der lader et glimt af solkysset hud og nøgen kraveben skinne igennem.


Når sommeren glider over i efterår, fortsætter kollektionen sømløst i Pre-Fall-leveringen, hvor fokus skifter til Karen Blixens liv i Danmark. Farverne afspejler skiftet i omgivelserne med jordnære toner af svamp og granskov, blandet med nuancer af dybt midnatsblå og frisk skandinavisk blå. Stofferne bliver en anelse tungere: Mørk indigo-denim vises i en vid nederdel med jeanslommer eller – mere forførende – en jakke med åben ryg bundet med sløjfer. Skrædderkunsten får et cool, maskulint præg med afslappede dobbeltradede blazere stylet med klassiske plisserede bukser i marineblå vinduesrude tern, mens havens skønhed kommer til udtryk i broderede blomster og sommerfugle, der kravler op ad et par twillbukser. Stribede skjortestoffer får et blødere udtryk i en lang skjortekjole eller en skjorte med sløjfedetaljer ved manchetterne. Den højsommerlige kombination af voile og blonde vender tilbage, men i denne omgang som en hørkjole med delikat indsats ved bærestykket og samlet med et bælte med spænde i bast. Den samme hyldest til håndværk ses også i en strikket sweater og cardigan, begge udsmykket med håndbroderede blomster. For til syvende og sidst er kreativitet og individualitet kernen i kollektionen – og i hjertet af Dea Kudibal kvinden.
DEL DIT LOOK MED #MYDEAKUDIBALSTYLE
Følg os på Instagram @deakudibalofficial