Hvad vil du sige er dit kendetegn – hvad enten det er i din stil, en vane eller din livsfilosofi?
Mit signaturtræk er nok en blanding af begejstring, passion og engagement – jeg bliver glad over alt fra god mad og sæsonens råvarer til mennesker med noget på hjerte, børnelatter, solsortesang og lækkert tøj, når nogen virkelig har gjort sig umage.
Jeg er et miks af dansk og italiensk – nordisk enkelhed møder sydlandsk livsglæde, store armbevægelser, grin, tårer og høj snak. Jeg tager det bedste fra begge verdener og sætter pris på ægte forbindelser og autenticitet.
Min livsfilosofi? Bid livet i låret, så det knaser – og gør dig umage.








