
Fall 25
Vores kollektion
Dreams of the Orient
"Jeg er betaget af Fjernøsten, hvor traditionelt håndværk møder elegant innovation. Skønheden i den østlige æstetik – yndefulde farver og indviklede mønstre – inspirerer designet til Dea Kudibal-kvinden. Denne fusion af østlig raffinement og skandinavisk minimalisme fremkalder en stille styrke og ubesværet elegance og udtrykker en værdsættelse af håndværk, kulturarv og sammensmeltningen af kulturelle indflydelser."
- Dea Kudibal


DEA KUDIBAL
Fall 25
Inspirationen til Dea Kudibals kollektion hentes i den raffinerede æstetik fra Fjernøsten – et sted hvor tradition og innovation går hånd i hånd. Her møder håndlavede mønstre og harmoniske farver den skandinaviske sans for ro og enkelhed. Resultatet er en kollektion, der udstråler stilfuld balance, respekt for kulturarv og en særlig styrke i det stille udtryk. Sarte nuancer som Rosewater Pink, Porcelain White, Dove Grey og Pale Blue fanger lyset i de karakteristiske silkebluser og tilfører de mange printede kjoler et sofistikeret udtryk. Inspireret kimonoer får et nyt feminint udtryk i bløde blå toner med lotusblomster, mens bregneblade i varme efterårsfarver og krysantemumblomster blandet med paisley-mønstre på en jacquardbase skaber smukke effekter. Andre steder får kirsebærblomster nyt liv i indigo nuancer som en frisk fortolkning af et klassisk asiatisk motiv.
Efterårets frakker forener skulpturelle former med en let og sofistikeret følelse. En sort uldfrakke med elegante ærmer og en enkelt knap som tilfører stil og karakter. En løs slå-om-frakke i uld i Salt & Pepper mønster, mens en slank frakke med Pinstripe mønster og lommer har et mere moderne udtryk. Når temperaturen falder, spiller skræddersyet tøj en endnu større rolle. Et jakkesæt med diskrete striber og vide bukser tilbyder både komfort og karakter, mens ternet bouclé forvandles til en kjole med messingknapper, en lang vest og et feminint plisseret skørt. Denimdelen i kollektionen er inspireret af japansk arbejdstøj, og skaber en spændende blanding af Øst og Vest. Det kommer til udtryk i en skjorte i smock med messingdetaljer i en lys indigovask, og i en slå-om-jakke med bælte og opretstående krave – dekoreret med blomstermotiver.


Sort spiller en central rolle i de mere festlige styles. En bomuldsblazer med skulpturelle ærmer skaber en stærk silhuet – særligt sammen med kortere, tilspidsede bukser. Veganske læderbukser med laklignende glans giver et moderne og poleret look, mens en sort uldkjole med markeret talje og bæltesløjfe balancerer det sensuelle og klassiske. Om aftenen træder en sort-hvid krysantemum-jacquard frem – enten som bæltejakke eller i form af et voluminøst skørt.
Strik er uundværligt i efterårs-/vintergarderoben, og her kombineres varme med sans for detaljen. En kraftig fair isle-strik med snoninger er pyntet med håndbroderede blomster, mens en cardigan i alpakablanding har bølgende kanter og bløde ballonærmer. En kort jakke i blondelignende strik og en luksuriøs cashmere cardigan med fine pointelle-detaljer tilføjer både femininitet og tekstur. En figursyet kjole i rib med knapper og et matchende A-formet skørt løfter strikken til et elegant niveau og understreger kollektionens gennemgående tema: balancen mellem tradition og nytænkning.

DEL DIT LOOK MED #MYDEAKUDIBALSTYLE
Følg os på Instagram @deakudibalofficial